237
Vindesygen, Æresygen og Magtbrynden! Alt dette, disse falske Profeter give saa skønne Navne: Fremskridt, Evolution, den frie Konkurrence!
Vi maa blive en Ridderorden med Korset hæftet paa vor Skulder. Vi maa staa, Broder véd Broder, forbundne ved Troens stærke Bindemiddel. Som et Net over Verden!
— Forstaar De mig? Kan De følge mig? Maaske taler jeg for rask?
Er vi enige og stærke og rige i den ene Sag da skal Sejren gives os. Og det store Rige — hvo ved! — herske paa Jorden."
Han tav. Leo mødte hans forsigtigt prøvende Blik. Han nikkede og sagde: "I én Ting har De Ret: Vi staa paa meget svage Fødder."
Løjtnant von Terkow lagde sin Haand over hans. "Nej!," raabte han. "Vor Stilling er allerede nu langt bedre. Jeg har dannet en Forening. Vi er allerede halvthundrede Medlemmer. De maa melde Dem ind. Det er ikke nødvendigt at være helt overbevist Kristen for at være Medlem; — blot man er paa Vejen, blot man ser Farerne, der lure, øjner Undergangen, der truer — —."
Og han rejste sig, sagde, idet han med Æggen af sin Haand slog i Bordet: "Fjenden er i Landet. Enhver Patriot maa paa Voldene med Spade og med Vaaben." Han tog Plads igen.
"De, Løjtnant Clermont, skal nu her udstaa en Straf, som De maaske vil finde tung og ydmygende. De vil sikkert ogsaa føle de lange
