260
til Frankfurt. Dér var vi en halv Dag. Dernæst tog vi med Luxustog til Paris. Vi besøgte Louvre, det vil sige det store bekendte Magasin; jeg gjorde Udvalg og lod Varerne sende til vores Villa i Chicago. Jeg skal vise dig et Fotografi af denne Villa om lidt, naar min Mand kommer. Han har min Haandtaske. Paa to Dage derefter "gjorde" vi Schweitz, som Gordon udtrykker sig. Vi kørte over Sanct Gotthardt i Snevejr. Heldigvis havde min Mand, medens vi var i Paris, foræret mig en dejlig Rejsepels af Zobel. Han er i det hele taget meget generøs. Saa gjorde vi et Par Timers Ophold i Genua, hvor vi løb Kirkegaarden igennem. Den er overordentligt smuk. Ogsaa i Milano holdt vi Rast, gjorde en Afstikker til Pisa, — derimod saa vi ikke Florents. Eller, vent lidt. Nej — vi saa ikke Florents, men tog direkte Route til Rom, hvor vi vare indbudte til stor Lunch hos den amerikanske Konsul. Saa ofrede vi Neapel og Pompeji en hel Dag. Vi vendte derefter igen Næsen mod Nord. Min Mand vilde partout se Wien, skønt jeg forsikrede ham, at Wien og Berlin var to Alen af et Stykke. Men han fandt saa paa, at vi kunde naa at faa et lille Stykke Orient med. Og vi fik da ogsaa baade Konstantinopel og Athen. Jeg var nu noget rejsetræt og fik ham da overtalt til at opgive Ægypten. Han havde allerede halvvejs bestilt Cook-Billetter til Kataraktturen. Han paaberaabte sig bestandig den ganske ligegyldige Ting, at han har Navn fælles med en vis engelsk General Gordon, som nok en
