33
deres Slag, fløj — faldt. Der var Grøfter og Veje, der maatte passeres. Hver passede sin Tur, stille og ivrigt. Det var et lydløst Spil, lidet voldsomt; de spillede det med stor Alvor.
Jacobs bebagtede Ida. Hans Blik søgte adspredt Skovbrynene, der blaanede — som en luftig Ring omkring Sletten. Og han sagde: "Jeg ser intet Maal."
Ida svarede: "Maalet er et lille, rødt Flag et Steds langt deroppe. Herfra kan jeg endnu ikke se det; men man har opgivet mig Retningen for min Bevægelse."
Jacobs nikkede. "Godt. Vi drives alle mod blinde Maal, arbejde os endog af Instinkt i rigtig Retning mod blinde Maal.
Bestandig fornemme vi en Retning — og vi følge denne Retning i Tvivl og Vaande — —."
"Se!" vedblev han. "Denne Gordon Marshner følger Banens Retning med stor Energi. Han sætter en Rekord." Og Ida saa Marshner langt fremme sætte højre Fod fast i Jorden, svinge Driveren. Boldten fløj; de saa den flyve, forsvinde. Han gav sig til at løbe, huggede igen. Han rykkede frem i Hundreder af Alen for hvert Stød.
"Han naar Maalet i amerikansk Tid," sagde Jakobs. "Han overflyver alle. Man vil sige om ham, at han spiller maalbevidst. Det er en Fejltagelse. De maalbevidste — spiller ikke. Selve Livet er, — at vi ikke er os Maalet bevidst."
Ida lo: "De filosoferer — spiller ikke. De opnaar kun at sinke os andre."
