Excercerhusets Porte aabnedes, og Delingen marscherede ud. Rekruterne var i hvidt Drejlstøj. De strakte deres Ben i Marschen og stemte de stive Fingre mod Buxesømmen. Og de saa lige ud. Uden at egentlige Tanker dannede sig bag de lave, svedperlende Pander, opstod i deres Krop den levende Fornemmelse: at nu var det slemme forbi, og at noget mere behageligt forestod. Hos enkelte voksede frem en konkret Forestilling af Smag og Kølighed: det kolde Øl, som nu laa i grønne Flasker, lagret i Kasser hos Marketenderen nede bag Gymnastikhuset.
Da de befandt sig midt paa Excercerpladsen overraskedes de imidlertid ved et Kommandoraab: Holdt! Og deres Muskler stod stille i samme Nu. Løjtnant Clermont gav derefter Sergenten Ordre til at formere to Geleder. Dette skete.
Leo Clermont betragtede sine Folk, medens de løb paa Plads. Deres Ansigter forekom ham — under den blændende Sol — vredne til idiotiske Grin. Men nu saa han dem reagere. Enkelte syntes blot modfaldne, selvopgivne. Andre
