52
Hendes Karakter spiller i mange Facetter; men hendes Smag er endnu ikke helt fornem. Hun har endnu Pengepugerinstinktet i sin Krop. Hun er grisk og nærer en plebejisk Frygt for al Hasard." Hun vedblev: "Vi to, Hugo, er ikke bange for vovelige Indsatser. Ikke sandt: Bægge er vi af meget gammel Race. Jeg synes, at Jøder maa være meget stolte af deres Æt, og jeg undrer mig tidt over at se dem krybe for os — gothiske Barbarer."
Han sagde: "Det er Stenkastene fra Ghettoen, som har krummet vor Ryg i Dækstilling. Vor Race vil snart igen vise sig med rank Ryg. Vi skal blive de første, de førende! Vi forstaar at spille og vinde — med dristige Indsatser. Og De, Ida —." Han saa hende fast i Øjnene og sagde: "Ida, jeg ved lidt Besked med Deres Forhold. Jeg repræsenterede en Tid nogle af Deres Faders Kreditorer. Deres Fader var en uklog Mand. Han forrentede ikke de Værdier, han besad — som De, Ida! Han saa utidsmæssigt paa alle Forhold — ikke mindst i den Tid, han var Politiker. Ogsaa senere, da han var afgaaet som Indenrigsminister, misforstod han grundigt vor Tids Økonomi. Han ejede Jord, betydelige Arealer i Hovedstadens Nærhed. Han vedblev at drive sin Jord. Det var vist en Tradition i Slægten, at den besad Jord og drev denne Jord. Og imidlertid strakte Hovedstaden sine Arme ud og tog Landet ind. Deres Faders Jorder laa just i Udviklingens Periferi.
