54
saaede Roer og Grøntfoder, men høstede Tidsler. Deres Fader lod sin Kapital henligge renteløs "under den døde Haand." Og De, Ida, er ikke klogere."
"Hvorledes?" spurgte hun.
"Kære Ida," sagde han, "De ved, at i vore Dage er de sande Værdiers Princip i Færd med at trænge igennem. Man søger at gøre ethvert Forhold økonomisk rent. Alle Skinværdier, opreklamerede eller overgemte, skal herefter udelukkes fra Markedet. Værdi har alene: Stof og Energi. Dermed gør moderne Mennesker Forretning. Og er De ikke, Ida, i Deres Form af Kvinde, kostbart Stof, dyrebar Energi?"
Hun rystede paa Hovedet: "Man mærker, at De er Orientaler, Hugo. For Dem beror Mandens Værdi sagtens paa hans Arbejde — Kvindens alene paa — hendes Køn." Han vendte sig helt mod hende og sagde:
"Jeg har jo tidt sagt til Dem dette: at jeg elsker Dem. For mig faar De deraf Deres Værdi — mere Værdi end for mange Tusinde Mark Juveler, Silketøjer, Blodsheste — og andre Kvinder.
Hvem vurderer vel nu for Alvor Race og Herkomst, en forædlet og fornem Smag? De Værdier er ude af Kurs. Men De, Ida, ejer i Deres Person en meget stor Kapital: i Deres Legeme først og fremmest — alene at nævne Deres Legeme er mig dyb, sælsom Vemod.
Deres Haand, Deres Fod, som jeg en Gang
