Spring til indhold

Side:Sommerglæder.djvu/119

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

Den brunlødede og hans Ven klædte sig paa.

Vennen havde endevendt begge Kufferter og fløjtede ustandseligt, mens han blankede Negle og plejede Skæg:

— Sig noget, raabte han ind til Vennen.

Den brunlødede stod med et Haandspejl, som han slap:

— Ja, sagde han:

— Men ikke nu.

Og han lo.

— Hvad ler Du af? sagde Vennen.

— Af Dig.

— Saa? Hvorfor?

— Fordi Du er saa klog, sagde den brunlødede, der blev ved at lé.

Pludselig greb han Vennen i begge Skuldrene og holdt ham foran sig, mens han lo og lo ham lige ind i Ansigtet, til han drejede ham rundt som en Dreng i en Skolegaard:

— Du er gal, sagde Vennen.

— Nu skal vi være færdige sagde den Brune.

De to Venner gik ned og bankede paa Generalkonsulens Dør. Frøken Johnny