Denne side er blevet korrekturlæst
Den brunlødede og hans Ven klædte sig paa.
Vennen havde endevendt begge Kufferter og fløjtede ustandseligt, mens han blankede Negle og plejede Skæg:
— Sig noget, raabte han ind til Vennen.
Den brunlødede stod med et Haandspejl, som han slap:
— Ja, sagde han:
— Men ikke nu.
Og han lo.
— Hvad ler Du af? sagde Vennen.
— Af Dig.
— Saa? Hvorfor?
— Fordi Du er saa klog, sagde den brunlødede, der blev ved at lé.
Pludselig greb han Vennen i begge Skuldrene og holdt ham foran sig, mens han lo og lo ham lige ind i Ansigtet, til han drejede ham rundt som en Dreng i en Skolegaard:
— Du er gal, sagde Vennen. — Nu skal vi være færdige sagde den Brune.
De to Venner gik ned og bankede paa Generalkonsulens Dør. Frøken Johnny
