128
— De maa ikke se' po' et, sagde Fru Brasen og vilde skjule for baade Fade og Snavs:
— De deroppe seer det jo ikke, svarede Borgmesterens Jomfru, der gik op af Trappen med Fadet med Filet'en:
— Den er virkelig god, sagde Generalkonsulinden, der saá paa Stegen, medens den blev budt om.
Hr. Fryant talte om den brunlødedes Fader, Generalen, som havde gjort et stort Arbejde med Kortlægningen af Jylland:
— Ja, sagde Knud Ender: Min Fader skulde have været under større Forhold.
Frøken Johnny fortalte Verner om en Veninde, der var bleven skilt, efter kun at have været gift i to Aar:
— Og de har et Barn, sagde hun.
Der blev en almindelig Talen om Ægtefolk og om Skilsmisse, til Generalkonsulen sagde:
— Ægtefolk med Børn burde aldrig skilles, mens Fru Fryant nikkede:
— Nej, aldrig.
Knud Ender, der hele Tiden talte til Fru Fryant med sænkede Skuldre, sagde:
— Mon det dog ikke er bedre end hver Dag at stille Børnene Ansigt til Ansigt med Forældrenes Tvist.
Frøken Ingeborg talte ikke.
Fru Fryant saa et Øjeblik frem for sig og sagde i en forandret Tone:
— Ja, Livet er saa vanskeligt.
Frøken Johnny slog paa sit Glas og sagde muntert:
