141
— Nogle dejlige Bær, erklærede hun.
Cyclisten kom rendende med en Skaal og Sangerens Frue, der tog Flaskerne op og pludselig arrigt tænkte paa Fryants, fordi det var samme Mærke, hun havde seet paa Flaskerne i Vandspanden, sagde:
— Conrad, det var ikke for meget, om Du sang lidt for de elskværdige Mennesker, der har tænkt saadan paa Dig.
Sangeren vilde svare; men Fruen, der var ganske optagen, spurgte:
— Er her Klaver? mens Fruen fra Østkysten sagde:
— Hvor henrivende for os alle.
Fru Lindegaard bød Hans gaa ned for at spørge om Klaveret.
Men Fru Rasmussen sagde:
— August, det maa jo i et hvert Fald kunne skaffes; medens ogsaa Inspekteuren løb ned i Gæstestuen, hvor Brasen selv rendte rundt med Baierne:
— Her er s'gu blevet Forretning, sagde Brasen.
Hele Stuen var fuld af Gæster. Hr. Lindegaard og Inspecteuren spurgte, paa én Gang, om der var et Klaver.
— Ja, her er, sagde Brasen:
— Det er nyt, men det er laaset. For det er Sangforeningens.
— Hva' er 'et, Brasen, spurgte Fru Brasen fra Lemmen.
Inspecteuren mente, at man kunde vel faa Nøglen:
— Den er ved Rist, sagde Brasen: om han vil laan' den.
