Side:Sommerglæder.djvu/140

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

140

Familien Rasmussen vendte brat om, medens Fruen løb i Forvejen og helt forpustet sagde til Fru Graa:

— Der er en pragtfuld Present til Deres Mand.

— Nej, fra hvem, sagde Sangerens Frue, der pludseligt skraalede op, og da hun saá Kurven, som Kusken satte fra sig, sagde hun:

— Ser Drengen den? Det er en virkelig Tanke.

Fru Rasmussen, der stod ved Siden af Fru Graa, sagde:

— Saadan er det, naar man er berømt.

Ordet »berømt« var slaaet fast, og alle stimlede sammen omkring Kurven, mens Sangeren sagde:

— Ja, det er kønt, min egen; mens hans Frue, som var bleven lutter Liv i Ansigtet, med et emsigt Smil som en Forretningsfrues bag Disken under Kundetravlhed — sagde:

— Vi drikker den naturligvis sammen. Hun fik Øje paa Kusken:

— Har Drengen Smaapenge? spurgte hun.

Drengen havde ingen, og hun havde ingen:

— Kære, jeg har, sagde Fruen fra Østkysten.

— Aa Tak.

Kusken fik Kronen.

Kommunelærerinderne plukkede Roserne op og anbragte dem i Vaser, mens Tømmerhandlerens Frue bøjede sig ned og lugtede til Jordbærrene: