159
midt i Støjen, ved Siden af hinanden halvblundede i et Par Lænestole.
Da Inspecteuren og Fruen gik ned ad Trappen, hørte de Hurra-Raab slaa imod sig fra Skænkestuen.
Begge Værelser derinde var fulde af Kommisser og af Svende, der skreg og støjede og raabte »Leve« for baade Brasen og Fru Brasen og for Børnene, mens de blev halvfulde.
Biasen gik rundt, med optrukne Ølflasker mellem de udspilede Fingre, og raabte:
— Er der nogen, der skal have Øl; og Fru Brasen gik fra Bord til Bord og talte om Fryants, der var »nogle herlige Minnisker«:
— Nu gaar jeg lidt ovenpo, sagde hun.
— Gaar De med Doktor?
— Jeg sidder godt, svarede Doktoren, der blussede i sit Hoved.
Fru Brasen kom op i Salsdøren: paa hele Gulvet hvirvlede Parrene rundt, mens Hurraraabene blev ved at slaa op fra Skænkestuen.
— Men er det Dem, Fru Brasen, sagde Admiralinden, og pegede paa en Stol ved Siden af sig.
— Ja, det er mig, sagde Fru Brasen, der satte sig, lidt yderligt, paa Stolen.
— Det har saamæn været en svær Dag for Dem, sagde Admiralinden.
— Aa ja, men naar det bare go'er, saa maa En jo ikke klag'.
Og pludselig gav hun sig til at fortælle
