164
— Men De seer, sagde Fru Fryant og smilede: hvor rart, man har det hos Fru Brasen.
— Godnat, Provstinde. Godnat Frue.
Fru Fryant hilste og gav Armen til sin Mand.
— Hvor er Verner? raabte Johnny.
Hr. Lindegaard havde klemt Eigil Verner ind i en Krog, mens han pludselig talte om Kemien:
— Den gjemmer alle Hemmeligheder. Af den er det, Menneskeheden vil faa noget at vide, sagde Hr. Lindegaard, hvis slørede Øjne stirrede ud i Stuen. Og han talte om Kemiens Undere, Pasteur, Bakterier og Baciller og Hjernecellernes Stofdele ud i et langt og forvirret Virvar:
— Det har altid været min Lidenskab, sagde han: og man kunde maaske have gjort Opdagelser.
— Ganske vist, sagde Eigil, der høfligt hørte til, uden at høre et eneste Ord.
— Omstyrtende Opdagelser, sagde Hr. Lindegaard.
— Sikkert, sagde Eigil, der med et »Undskyld« endelig blev bortført af Frøken Johnny, som ved hans Arm gik ud gjennem Salen:
— Godnat Papa. Godnat Mama.
Frøken Johnny kyssede Forældrene foran deres Dør.
— Godnat, Fru Fryant, sagde Frøken Ingeborg.
Fru Fryant tog pludselig Frøken Ingeborgs Hænder:
