165
— Min kjære Ingeborg, hviskede hun og slap hende.
— Kom Rist, lød Fru Rists Stemme lige bag dem, og Ægteparret Rist gik ned ad Trappen.
— Mind Brasen om Aftalen, sagde Fruen:
— Jeg venter.
Hr. Rist gik ind i Skænkestuen, hvor der var bleven tomt, og, staaende i Mellemdøren, sagde han til Brasen, som sad bøjet over sin Skuffe:
— Brasen, det blev altsaa til Afdrag Onsdag og Lørdag.
Brasen løftede sit Hoved. Men Hr. Rist var gaaet.
— For Nøglen var der ingen, der takkede Dig, Rist, sagde Fruen, da de var ude paa Gaden:
— Og Kanterne paa det dyre Piano var ganske stødt. Men Dig bli'er det, som faar Ubehagelighederne af Sangforeningen.
— De havde sagt nej til Therkildsens, bemærkede Hr. Rist, som for at dulme.
— Til Gjengæld kjører nok Therkildsen ud med den nedringede, sagde Fruen.
Frøken Johnnys Selskab kom ud paa Torvet, da der hørtes et Spektakel fra Salen igjen, og alle Stemmer lød. Det var Fru Graa, der havde villet rede til »Drengen« og havde fundet Madratserne saa godt som opædte af Mus. Alle Lærerinder hvinede op, og de hørte Tømmerhandleren sige, ved et Vindu:
— Vi dumper vel igjennem allesammen,
