24
— Ja, sagde Konsulen:
— Der er for mange, som experimenterer i Landbruget.
Og efter et Øjeblik spurgte han:
— Har De meget tilgode?
Slagteren gjorde rede, mens Konsulen stadig stod ved sin Pult. Slagter Andersen kom meget omkring og han vidste Besked og Munden sad løs paa ham; men han var ellers paalidelig. Tilsidst sagde Konsulen:
— Nu er min Kone vistnok staaet op.
— Ja, Hr. Konsul.
Slagteren rejste sig, og Konsulen, der slog en Smule ud med sin meget magre Haand — hans Fingre var visnede ind omkring Pennen, saa Ringen, der bandt ham til Konsulinden, hver Gang han gjorde en Haandbevægelse, syntes lige ved at falde af — sagde endnu:
— Og derovre bleger de stadig Lagener paa Sengene?
Han halvpegede over mod det Brasenske Hótel og hans Stemme, der sædvanlig var meget tonløs, blev pludselig haansk, som naar han talte til det socialdemokratiske Medlem af Byraadet:
— Ja, sagde Andersen.
— De venter jo bestandigen paa dem, der skal glæde sig.
— Ja, sagde Konsulen.
Og efter et nyt Minut:
— Det er ellers en Risiko, naar man allerede er i resterende for Lejen.
Men Slagteren sagde, for Brasen var nu af hans Folk alligevel og en Kammerat:
