26
Konsulinden tog alt ved »Skuffen«, der for hende var et femogtyveaarigt og ret uudtømmeligt Begreb.
— Og næste Gang tager Andersen jo Forsyning med til Kutteren, lagde Fruen til.
Konsulen holdt Kutter — Kutteren »Augusta«, opkaldt efter Husfruen — der lagde ud hver Juni og manøvreredes af Konsulatets to Sønner, som begge var Volontører i Landmandsbanken; var uddannede i London, gik paa Bal i halvstivede Skjorter og havde Lejlighed i B-Kvarteret, hvor Konsulinden under sine københavnske Ophold tog ind, efter at have givet sine Sønner et nogenlunde langt Varsel om sin Ankomst.
I deres Fødeby viste Sønnerne Terkildsen sig ingensinde uden i Sports-Dragt.
— Ja vel, Frue, sagde Hr. Andersen, der gik.
Konsulinden vendte tilbage til sin Vinterhave, hvor hun afklippede Randene af Palmer.
Slagteren kørte ned om ved Dyrlægens, der boede i en Smøge, med stærkt brogede Stores bag tre Fag Vinduer. Men Dyrlægens Frue stod allerede paa sin Trappe, iført Empire med Udringning og med hvid Parasol.
Hun sagde:
— Vi skal intet ha'e, og slog Parasollen op.
De skulde hos Dyrlæge Jespersens sjældent have noget hos Slagter Andersen. Fru Jespersen, der var to og tredive Aar,
