36
som var det i Nakken surret om en Pæl) og sagde:
— Det var paatide, Rist.
Hun stod et Øjeblik. Saa sagde hun:
— Hvad blev Aftalen om Afdragene, Frederik?
Hr. Rist svarede:
— Det blev jo hver ottende Dag, Grethe.
Fruen kneb Læberne lidt sammen — hendes Overlæbe var let dunet —:
— Jeg finder Onsdag og Lørdag, sagde hun: Du kender dog Brasen.
Hr. Rist, der sagde, at han egentlig havde tænkt det samme, lagde til:
— Men man skal maaske ikke være for begjærlig … for Byens Folk.
De to Rist'ske Pigebørn kom ind. De var fjorten og tolv Aar, i blaa Bomuldskjoler af samme Rulle og med Haarsætning som Fruen:
— Gaa ned Rist, sagde Fruen:
— Du véd, Apparatet er i Stykker.
Apparatet var Forretningens mekaniske Cassa, der til Tider led af nogen Uorden.
Hr. Rist gik.
— Du skal til Spil, Elisa, sagde Moderen, der oversaá den ældste, og trak ned i Bomuldet forneden:
— Og Du øver, Philippa.
Familien Rist's Liv var en fortsat Timetabel, som Fru Rist havde i Hovedet.
Pigebarnet gik — de Rist'ske Børn mindede uvilkaarlig om Skildvagter, der sendes paa Post — og Fruen fortsatte sin Afstøvning, med sin graa Haand, der var
