66
Fru Fryant, der stod midt paa Gulvet og aftog sin Hat, sagde til sin Mand:
— Men, kjære Ven, hvis der nu er lige saadan paa Skagen.
Og Johnny, der ved Vinduet betragtede Vandposten, som, lidt kroget, rejste sig midt paa Torvet, sagde leende:
— Det er umuligt.
Generalkonsulen gav sig til at aabne nogle særdeles omfangsrige Rejseetuier med meget Sølv og Krystal, der var lidt massive for de Brasenske Bordbén. Og de to Damer gik ind i Soveværelset, hvor Frøkenen slog de blaa Portierer ned, mens hendes Ansigt pludselig blev alvorligt, som læste hun i deres falmede Folder hele deres lange Historie. Hun sagde:
— Mama, saa maa vi spise her og invitere Ingeborg.
— Ja, my dear, sagde Moderen og tilføjede lidt efter:
— Skeer og Gafler har vi jo i Necessairerne.
… Nede i Gæstestuen slog Dyrlægen Døren op.
— Her er blevet fuldt, Dyrlæge, sagde Brasen.
Dyrlægen, der, som alle kraftige Mandfolk der i Byen, var rødblisset i et bredt Ansigt og som var bleven sendt paa Inspection af sin Kone, sagde:
— Ja, hva' Satan, her er s'gu Forøgelse i Besætningen; han forlangte en Baier, mens han spurgte:
— Men hva' er'et for Hopper, Gæstgiver?
