65
— Inat, tilføjede hans Frue hastigt.
Og Datteren, der kom til at lé af Moderens Tonefald, sagde:
— Her er jo dejligt.
Fru Brasen var bleven glorød i sit Ansigt ved Fruens »inat«. Saa blev hun bleg igjen, mens Sveddraaberne blev staaende paa hendes Kinder, og hendes Stemme dirrede ganske lidt, da hun sagde:
— At Værelser havde de jo, hvis de ellers ku' pass'.
— Det gør de nok, sagde Generalkonsulen. Og Fru Fryant, der selv var blevet rød i sit Ansigt, sagde:
— Kære Frue, det er jo Fru Brasen? — vi stiller saamænd ingen Fordringer.
Fru Brasen gik i Forvejen og lukkede Døren op til de to Portværelser. Hun saá ind over sine to Stuer mens hun kun blev ved at sige: Ja, hvis de bare ku' pass' — medens Generalkonsulen, der hastigt havde set ind paa Sengene, som var Husets Værdigjenstande og de Sengesteder, hvor Vinterens Handelsrejsende anbragtes, sagde:
— Her er jo fortræffeligt, Frue, for i Nat; og Frøken Johnny lagde til:
— Jeg boer jo hos Ingeborg.
Da Fru Brasen kom ned, sad Brasen endnu bag sin Dør. Han løftede Hovedet og saá op efter hende:
— Hva' sa'e de? sagde han.
— Jeg ved ikke, svarede Fru Brasen hvis Stemme var meget lav og som saá væk fra ham: men de bli'er her i Nat.
