68
— Ved' ikke, sagde Brasen.
— Og de ska' jo ha'et som avertert, sagde Fruen. Det var hendes uafladelige Tanke: »Middag: to Retter og Dessert«, som der var »averteret«.
— Ja, sagde Brasen.
Fru Brasen førte igjen og igjen Hænderne ned over sit Forklæde:
— Men det er 'et, sagde hun: naar 'et saa kommer, kommer det altid bagpo.
Brasen, der atter havde rejst sig, for at komme bort, sagde, hvad, der var hans eneste Tanke:
— Ja, hvis de saa drikker noget. Men hva' drikker vel saadan' syv og tyve Fruentimmer?
Brasen gik.
Fru Brasen sad et Øjeblik alene. Saa rejste hun sig. Der var ikke andet at gjøre:
— Man maatte gi'e dem Kyllingerne.
Hun aabnede Spisekammervinduet for at raabe paa Nielsen, der tumlede med den handelsrejsendes Kufferter.
Fruen gav ham Ordre om Fjerkræet, men Staldforpagteren lod, som han ikke hørte det og blev ved Kufferterne.
— Det er sgu de forretningsrejsende, man ska' leve af, sagde Nielsen, der allerede havde vurderet Badebagagen.
Ude i Køkkenet gav Fru Brasen sig til at tælle Fiskene, mens hun pludselig sagde til Stine, som havde medbragt de halvsømmede Haandklæder:
— Er der Petersille? og Stine-Sypige
