69
gav sig i Forstuen til at undersøge en Kasse med Sand, hvori hun fandt hundrede lange Asparges:
— Ja, ja, sagde Fru Brasen og raabte paa Jens, at han kunde springe efter Petersille.
Eleven løb paa Christian med den svedige Bøf paa et Fad:
— Tør 'en af, raabte Fru Brasen.
Og hun fór selv med sin Tommelfinger hen over Bøffadskanten og fik den tørret:
— Alting ska' man osse pass', sagde hun.
Ude i Gaarden var der begyndt en vild Jagt paa Fjerkræet, hvor alle Høns blev jaget op og Høj rundt og kaglede, mens Martin, Husets Søn, der var hjemkommet fra Skole og bar Tonyster, førte an og skreg til Nielsen:
— Klem'en, Nielsen.
— Ta'en Nielsen.
Klem den lille spættet'.
Hønsene fløj, og Hanen galede. Tre Skolekammerater af Martin deltog i Jagten og øgede Forvirringen.
— Bli'r I færdige med Fisken, sagde Fru Brasen til Pigerne, der glemte at skrabe.
De første Kyllinger kom, og de skulde pilles. Den ene Pige satte sig hen i en Krog af Køkkenet og rev i Kræets Fjer, saa de stod vidt om hende.
Lemmen gik op:
— Naar ka' vi blive færdige? spurgte Brasen inde fra.
Det var de fire Kommunelærerinder,