70
der var vendte tilbage fra Badet og som paa Rad, midt i Gæstestuen, spurgte, til hvilket Klokkeslet der spistes til Middag.
— Med hva' sagde Fru Brasen, der drejede sig.
— Med Maden, Jansine.
Fru Brasen saá fra Fisken til Kyllingerne.
— Ja, Brasen, ja ……
— Hva' er 'et? raabte hun og drejede igen.
Det var Christian, der skreg paa noget engelsk Sauce til Bøffen, fra den anden Lem, den til den lille Spisestue:
— Hva' for 'en en? sagde Fru Brasen, og hendes Øjne faldt paa Datteren Signe, der var fjorten Aar, hjemmekæmmet og bekymret:
— Den sto'er i en Flask', sagde hun.
Flasken stod i første Sals-Buffeten:
— Spring efter 'en, sagde Fru Brasen til Datteren: det er ogsaa alt blevet flyttet um.
— Hva' bli'er 'et saa til? sagde Brasen, der stadig ventede ved Lemmen til Gæstestuen og skulde vide Spisetiden.
— Klokken fim, svarede Fruen, hvis Sprog mere og mere forvirredes.
Brasen lukkede Lemmen:
— Klokken fem, mine Damer, sagde han og satte sig ned bag Skænken igjen, mens de fire Frøkener gik:
— Den springer, Dyrlæge, sagde han …
— Men Stikkelsbær kunde de ikke naa at faa plukket (Fru Brasens Tanker havde