71
naaet Desserten) og hun sagde til Jens, der kom løbende med nogen vilter Petersille:
— Du maa ned til Bager Petersens. Det maa være straks. Hun tænkte paa Lagkagen.
Datteren kom med Sauceflasken, der blev stukket ind gjennem Lemmen, hvorfra man hørte den forretningsrejsende skælde, fordi Baieren ikke var kold — medens fra Gaarden Hønsene blev ved at larme og inde i Køkkenet Fjerene fløj i det hele Rum, saa Eleven tørrede sig Dunene af Kinderne.
Ude i den lille Forstue sad Bedstemoderen bøjet over et Kar og skrællede Kartofler, der, én efter én, faldt langsomt ned i Vandet, tungt som en Sten.
Fru Lindegaard, der havde endt Afrivningen og sit Toilette, aabnede sit Vindue, og saá med et pludseligt Behag ned paa Hr. Nielsens Mandsskikkelse og Ben, mens han fangede den sidste Kylling:
– Vi skal have Kyllinger, sagde hun:
— Hans, gaa ned og hør, naar vi skal spise.
… Generalkonsulen var venligt traadt ind i Gæstestuen for at spørge Hr. Brasen, hvad de kunde faa til Middag. De ønskede at spise Klokken syv og hos dem selv.
— Ja, sagde Brasen.
— Vi bli'er fire.
— Ja, sagde Brasen.
Generalkonsulen ventede et Øjeblik, og
