72
sagde saa, mens han smilede saa lidt, at man næsten ikke saá det:
— Ja, saa giver De os blot, hvad De har, fire Retter Mad.
— Ja, sagde Brasen.
Da Hr. Fryant var ude af Døren, satte Brasen i Løb ud i Køkkenet.
— Jansine, raabte han.
Fruen var paa første Sal, for at anordne Borddækningen:
— Hva' er 'et, Du siger, Brasen, sagde hun, hvid i sit Ansigt.
Hun sad paa Stolen ved Siden af Mejeristens Buffet:
— Har du Mad? sagde Brasen, som blev staaende foran hende.
— Jeg kan ikke si'e 'et, svarede Fruen. Hun havde foldet sine Hænder: For jeg véd ingenting.
Da Brasen kom ned igjen var Gæstestuen fuld. De to Kreaturhandlere var vendt tilbage for at faa en Bid Mad og Konsul Therkildsen, der var iført den sorte Frakke, som han ellers kun bar i Amtsraadet, kom pludselig ind ad Døren og satte sig ved Midterbordet, mens han bad om et Glas Portvin.
— Christian, Portvin, sagde Brasen, der selv, med en Klud, gav sig til at aftørre Bordet for Hr. Therkildsen.
— Brasen har jo ellers faaet Fremmede, sagde Konsulen.
Brasen havde det.
— Og mange, sagde Konsulen.
— Der var det, sagde Brasen.
