76
— Nej, her er ingen Opvartning, sagde Fru Brasen, der igjen tænkte paa Stuepigen, som de havde ladet løbe: Men det var jo Provstinden, der havde ladet falde det Ord.
Signe kom ud af Porten, hvor hun løb paa de to Rist'ske Pigebørn, der i hvide Kjoler og i Straahatte, med hvide Baand, hvis Ender var akkurat lige lange, gik op og ned paa Fortovet, ved Siden af hinanden.
Det eneste bevægelige i Børnene Rist's Ansigter var Næseborene, der let udspiledes, ligesom paa vejrende Hunde.
Signe gik videre, mens begge Rist'erne pludselig standsede: Fru Petrine Lindegaard viste sig i Porten. Hun var iført sort Gaze af megen Gjennemsigtighed, med Fjederhat, hvis Besætning vuggede sig som en Storskov under en sort Kniplingsparasol, foret med rødt Lasting.
Fru Lindegaard spurgte de to Pigebørn om Vejen til Skoven og gik ned af Gaden, efterfulgt af sin Mand.
Foran Rist's Butik standsede hun og huskede, at hun havde glemt at kjøbe Badehætte.
Den østjydske Grossererfrue med Datter, der var paa Jagt efter kompletterende Møbler, stod i Butikken og kjøbslog om to Hvilestole, der bestod af et skrøbeligt Stel, hvorover der var udspændt noget graat Lærred.
— Tag dem, sagde Datteren.
Fru Inspecteur Rasmussens Pige skulde
