19
tionslejre i Tyskland, hvor 39 døde under opholdet eller efter hjemkomsten til Dammark som følge af dette og 16 pådrog sig alvorlige sygdomme,
F. (IX)
Pancke og Bovensiepen for overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, jfr. stk. 2, Pancke ved i efteråret 1944 til Bovensiepen at have givet ordre til deportation af „asociale“ og „vaneforbrydere“, Bovensiepen ved til den daværende leder af det tvske sikkerhedspoliti's afdeling V (Kriminalpolizei), den ikke under sagen tiltalte Karl Zechenter, at have videregivet denne ordre, hvorefter der, af de ved sikkerhedspolitiets razziaer i september/oktober 1944 i København, Odense og Jylland anholdte danske stasborgere, deporteredes 421 til Tyskland og der anbragtes i koncentrationslejere, hvor 62 døde, medens 51 pådrog sig alvorlige sygdomme,
G. (III. 3)
Bovensiepen for overtrædelse af straffelovens § 237, jfr. tildels dens § 21, ved som følge af, at der den 23. februar 1945 i København af modstandsbevægelsen var foretaget angreb mod en værnemagtspatrulje, hvorved 3 tyske soldater dræbtes og 7 såredes, således at 5 senere afgik ved døden, at have sanktioneret en af Kriminalrat Bunke udarbejdet plan om repressalier ved drab af danske statsborgere, hvorefter Helge Ulrichsen, Eigil Kirstein Vistiesen, Svend Erik Jensen, Skjold Leo Alva Jensen, Christian Olsen, Enk Edmund Andreasen, Kjeld Laurits Jeppesen og Kuno Conrad Chnstian Odde den følgende dag i de første timer af medlemmer af det tyske sikkerhedspoliti blev afhentet på deres bopæl i København og umiddelbart efter skudt ned, hvorved alle med undtagelse af Helge Ulrichsen dræbtes.
Der er af anklagemyndigheden nedlagt påstand om idømmelse af livsstraf for de tiltalte Panckes og Bovensiepens vedkommende.
De tiltalte er født i Tyskland: Best den 10. juli 1903, v. Hanneken den 5. januar 1890, Pancke den I. maj 1899 og Bovensiepen den 8. juli 1905.
Ingen af de tiltalte er tidligere fundet straffet.
Foreløbig bemærkes, at rettens kompetence er blevet bestridt, og at retten ikke finder at kunne tage hensyn hertil, da tiltalen som anført er rejst i medfør af lov nr. 395 af 12. juli 1946 § 1.
Angående de tiltaltes personlige forhold, uddannelse og beskæftigelse, indtil de kom her til landet, foreligger følgende oplysninger:
Tiltalte Best, hvis fader døde under den første verdenskrig og efterlod enken i små kår, bestod i 1925 første del af juridisk embedseksamen, hvorefter han de næste 3 år gjorde praktisk tjeneste ved forskellige domstole og administrationsorganer, indtil han i 1928 bestod juridisk embedseksamen og blev Gerichtsassessor. Derefter var han dommer forskellige steder i Tyskland, men i 1931 blev han suspenderet på grund af en artikel om nødforordninger, og suspensionen varede helt til 1933.
Efter nazisternes magtovertagelse samme år blev han leder af det hessiske politi, men allerede i slutningen af 1933 fratrådte han stillingen, da der var opstået politiske uoverensstemmelser mellem ham og den stedlige Gaulieter.
Efter opfordring fra Himmler trådte han derefter ind i det tyske Reichpolizei, hvor han var indtil 1940, blandt andet som chef for afdeling I, der beskæftigede sig med administrative sager. Sideløbende blev han konstitueret 2*
