55
dannelse, og som havde stadig forbindelse med hinanden, at modterroren i den gennemførte skikkelse var folkeretsstridig, idet det for dem navnlig ikke kan have givet ordren autoritet med hensyn til retsmæssighed, at den var udstedt af det tyske riges ledelse, hvis mangel på respekt for mellemfolkelige og andre retlige normer og for menneskelige hensyn ikke kan have været dem ubekendte.
Det skal endelig bemærkes, at de tre tiltalte vel har handlet under et overmåde stærkt tryk, men aldrig under en overhængende og uafvendelig konkret trusel.
Angående de tiltalte Bests, Panckes og Bovensiepens særlige forhold:
Landsretten anser det for bevist, at tiltalte Best i kraft af den ved mødet
hos Hitler i Ulveskansen den 30. december 1943 givne ordre ved drøftelser
med Pancke og Bovensiepen har været med til at fastlægge de principielle
retningslinier for modterroren og navnlig i det første halvår har taget stilling
til forslag om de enkelte aktioner, i det hele med det formål at modvirke, at
modterroren greb forstyrrende ind overfor hans politiske mål. Idet han således
ved sin kontrollerende virksomhed har medvirket til, at modterroren blev
gennemført med mindst mulig skade for tyske interesser, og uanset at han
under drøftelser om gengældelsesforanstaltninger normalt har indskrænket sig
til at udskyde sådanne fra anden side foreslåede personer og objekter. som
han fandt uegnede, tiltrædes det, at han er fundet medansvarlig i
overensstemmelse med anklageskriftets ham vedrørende første led.
Hvad angår anklageskriftets øvrige led anser også landsretten det for bevist, at tiltale Best har overgivet Bovensiepen en liste over emner for modsabotage, blandt andet indeholdende fabrikken „Lyfa“, at han i enkelte tilfælde har krævet øjeblikkelig gengældelse, og at han har været med til i august 1944 at bestemme bortførelsen af ingeniør Snog-Christensen og dennes påfølgende drab. Retten anser det endvidere for bevist, at tiltalte i sommeren 1944 har henvist Bovensiepen og Schwerdt til hos Rüstungsstab Dänemark at skaffe oplysninger om danske industrivirksomheder, der uden skade for tyske interesser kunne saboteres, med det resultat at Schwerdt fra Rüstungsstab fremskaffede en liste over sådanne virksomheder, og at han har opfordret sine medarbejdere Franz Ebner og Rudolf Stier samt den tyske formand for det dansk-tyske udvalg vedrørende erhvervsforhandlinger Alex Walther til at give sig en lignende fortegnelse. Det bemærkes herved, at den måde, hvorpå sagen for denne tiltaltes vedkommende er indbragt for landsretten ikke findes at være til hinder for, at tiltalte også kendes skyldig i de to sidstnævnte anklagepunkter.
Landsretten kan derimod ikke anse det for bevist, at tiltalte har foreslået objekter for antisabotage såsom „Tuborg“, idet med hensyn til dette bryggeri bemærkes, at forholdet må antages at være det, at tiltalte ved en drøftelse angående sabotage mod et af de tre store københavnske bryggerier „Carlsberg“, „Stjernen“ og „Tuborg“ i overensstemmelse med hans sædvanlige fremgangsmåde har udskudt de to førstnævnte som uegnede. „Carlsberg“ på grund af dets kulturelle betydning, „Stjernen“ på grund af dets egenskab af kooperativt arbejderforetagende, således at „Tuborg“ er bleven tilbage. Landsretten kan endelig ligesom byretten ikke anse det for bevist, at tiltalte er skyldig i af det tyske udenrigsministerium at have forlangt tredobling af „Sonderkommando“.
