Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/195

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

189

tager derimod ikke sin Hat af under Maaltidet paa en Restaurant.

Det vidner ikke om god Tone, naar et Selskab kommer larmende ind i en Restaurant og vedbliver under Maaltidet at tale og le saa højt, at det tildrager sig andre Gæsters Opmærksomhed.

Det er heller ikke heldigt under Maaltidet at beklage sig til den Opvartende over Madens Tillavning. Er man ikke tilfreds, bør man blot næste Gang vælge en anden Restaurant.

Hvis det varer for længe, inden Maden serveres — den almindelige Skavank ved Spisning paa offentlige Steder — bør man ikke komme med højrøstede Besværinger, men slaa paa sit Glas og sagte beklage sig til Betjeningen.

Hvis en Herre er i Følge med en Dame, overlader han til hende at bestemme Fortæringens Art. Kun hvis han staar hende nærmere, tager han Plads i en Sofa ved hendes Side. Ellers sætter han sig paa en Stol ligeoverfor.

Man kan ikke godt gaa hen og tiltale en Herre og en Dame, der spiser sammen. Kun naar det er ganske nødvendigt kan man efter en Undskyldning træffe en kort Aftale, f. Eks. om en Telefonopringning o. l.

Betaling. Hvis Flere er sammen, især naar der er Damer med, virker Diskussionen om, hvem der skal betale, pinlig. En kort Bemærkning om, at det kan afgøres bagefter, er heldig, især naar den efterfølges af Gerning.

En Dame betaler aldrig, naar hun følges med en Herre, hvorimod det selvfølgelig bliver et andet Forhold, naar det er Arbejdskamerater, der spiser sammen, ligegyldigt om det er Damer eller Herrer.

Der kan da undertiden opstaa en uheldig Kappestrid om, hvem der først kan komme til at betale.