17
gerforældre en Liste paa dem, han ønsker indbudt, og ifølge den dukker der ofte Tanter og Svogre o. l. op fra Provinsen, hvis Tilværelse man ingen Anelse havde om, og som derfor er vanskelige at anbringe paa heldig Maade ved Festbordet, rent afset fra, at de altid er ubegribelig talrige.
I og for sig gør det nu mindre til Sagen, hvem man faar tilbords ved en saadan Middag, idet Talerne og Sangene er saa mange, at der ikke gives En megen Tid til Samtale. Allerede ved Suppen begynder det med, at Værten byder velkommen, og derefter gaar det Slag i Slag. En af de Forloverne holder Talen for Brudeparret, og den usalige Brudgom har derpaa at takke Brudens Forældre for den Livets største Gave, de har skænket ham, en Pligt som har ødelagt Festens Glæde for mangen Brudgom, og som — det skal indrømmes — heller ikke altid klares med afgjort Held, idet de færreste har Mod til som hin Brudgom at sige: „Tak for Caroline!“ men indlader sig paa lange Udviklinger. Efter Brudgommens Tale vilde det være en Velsignelse, om der blev sat en Stopper for Veltalenheden, saa Gæsterne kunde faa Lov at more sig efter Behag, men tværtimod føles der gensidige Forpligtelser til at udbringe Skaaler for tilstedeværende Søskende, Svigerinder, Tanter og gamle Ammer — hvem ikke — hvilket unegtelig, da man er nødt til at høre paa det, gør en saadan Fest til en tvivlsom Fornøjelse.
Derfor — hvis det ikke paa Grund af en indtrængende Opfordring er nødvendigt eller et ganske specielt Talent er til Stede — bør man afholde sig fra at optræde som ukaldet Taler ved en Bryllupsfest eller lignende Anledning, for ikke af Hensyn til en Enkelt at virke hæmmende paa den almindelige Munterhed.
Takt og Tone
2
