232
Tid, selv om den Afdøde ikke stod Deres Hjerte nær — ja, spar da især ikke paa Sørgefloret.
Vis Dem ikke i Selskaber og især ikke ved nogen Art af offentlige Forlystelser i et Tidsrum nogenlunde svarende til Deres Slægtskab med den kære Afdøde.
Send resolut Afbud til alle, De selv maatte have indbudt. Besvar straks — eventuelt paa sortrandet Papir — de deltagende Breve, der indløber. Jo, længere De udsætter det, jo længere maa ogsaa Brevene blive. Det er drøjt, men De maa igennem det. Hvis De synes, det er mere end De kan staa for, at tage imod Kondolence-Visiterne og sige det samme om og om igen, da rejs bort lige efter Begravelsen, om ikke andet til et stille Sted paa Landet. Man kan altid motivere det med nedbrudte Nerver og Ens Læges Paabud.
Sørgetid og Livserhverv. Den skarpe Kritik over Efterladte, der gaar i Teater, Koncert o. l. kort efter et Dødsfald, er ikke paa sin Plads overfor dem, hvis Erhverv eller Kald ligger indenfor Kunstens Omraade. Det er da ikke alene en Fornøjelse, men en Del af en Livsgærning at besøge Teatre og Koncertsale.
Testamentets Aabning sker lige efter Begravelsen, sædvanligvis Dagen efter, hos den juridiske Raadgiver, hvis det overhovedet forefindes; en Akt, der i velhavende Forhold ofte imødeses med Spænding og indeholder Stof til Tilfredshed og Misfornøjelse, Forventninger og Skuffelser. At det opfylder Sindene kan ikke undre, da Arv unegtelig er den nemmeste Maade, hvorpaa man kommer til Penge. Mange forlader et saadant Møde med Sindet fyldt af bitre Følelser, Andre med Taknemlighed.
Smukkest er det dog, naar det er Minderne om et godt og kært Samliv, der danner Grundlaget for den Pietet, hvormed Slægtninge, man har mistet, bevares i Erindringen.
