Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/93

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

87

Faldgrube for Livsglæde og Behagelighed i Hjemmene, saa er det Lektielæsning, baade for Børnene, der efter endt Skoletid skal terpe videre hjemme og for Forældrene, der skal passe, at de virkelig terper.

Nogle paastaar, at Skolebørn lærer meget mindre nu, end de gjorde i gamle Dage, at selv Studenter, disse Athenes Sønner, ingenting kan af Sprog, Mytologi, Skrivefærdighed o. l. Andre siger, at Børn overanstrenges. Maaske begge parter har Ret, for saa vidt at det, der er en smal Sag for det begavede Barn, er en stor Anstrengelse at lære for det ubegavede.

Men nok er det, selv om alle Bestræbelser gaar henimod en friere og mere personlig Kundskabstilegnelse end Fortidens, saa maa der alligevel læses Lektier, og mange Ting maa læres udenad, saasom grammatikalske Remser, Kongerækker, Aarstal, de smaa Profeter og de ni Muser m. m. Tænk, ikke at vide, hvem Habakuk var, og paa et Karneval at være uvidende om, at Dansens Muse hed Terpsichore!

Det er klart, at man ikke er født med Forstaaelse af at lære en Lektie, og i første Instans maa det tilkomme Skolen at lære Barnet dette Arbejde, men idetmindste i de første Aar maa Hjemmet hjælpe til, hvorimod Eleven og Skolen senere hen bør kunne klare Sagen i Forening.

Hjælp Deres smaa Børn med Lektielæsningen og lad de store klare sig selv.

Und Børnene den Tid, de behøver til at lære Lektierne.

Men opdager De, at et Barn er urimelig længe om at lære sine Lektier, bør De i Forening med Skolen efterforske Grunden til det og muligvis træde hjælpende til

Hvis der er enkelte Fag, hvori Deres Barn har særlig vanskeligt ved at følge med, kald da om muligt en