længere Rækkes Runer, er nordisk, skandinavisk, og hverken gotisk, saksisk, frisisk eller engelsk.
Den her givne Forklaring vil ikke kunne svækkes ved den Omstændighed, at vi i Bleking finde begge disse tilsyneladende saa afvigende Former af samme Rune og at Istabystenens h = a hidtil, saavidt jeg véd, ikke er funden i nogen anden Indskrift.
Det Resultat om Sprogets Charakter, hvortil jeg ovenfor er kommen, stotles efter mit Skjon ved flere Sprogformer i Indskriften, som jeg nu skal gjennemgaa i det enkelte.
AFaTʀ er »efter«. Da Tune-Stenen har samme Ord skrevet AFTER og Varnum-Stenen har UBAʀ = oldn. yfir, skulde man snarere have ventet Skrivemaaden AFTar, men dette giver os ikke Ret til med Hofmann (Runeninschriften S. 117) her at tale om en Skrivfeil. I svenske Runeindskrr. af den senere Art mangler ligeledes Vokalen efter t ofte : der skrives IFTʀ, EFTʀ, AFTʀ. Hvor en Hjælpevokal ellers i den ældre Jærualders Runeindskrr. indskydes mellem to Konsonanter, er vistnok ellers den ene af disse l, r eller n; dog viser Sammenligning af de forskjellige Indskrr., at Brugen af en saadan Hjælpevokal er vaklende, og vi lor derfor neppe stOdes ved her at finde -den indskudt mellem F og T; ogsaa hertil kan Analogi findes i Runeindskrr. af den senere Art, saaledes skrives paa Axlunda-St. i Upland efter Teg ning af Bure (Stephens S. 626) AFITIR; Tang, Upland (Dyb. fol. No. Il) ÜFITIaR; Kjula, Södermanl. (Lilj. No. 979) UISITARLA = vestarla.
HARIWULaFa er Acc. sg. af den enslydende Stamme; »Brugen af det « dunkle« a tyder paa en Overgang, da Stammeudlyden var ved at falde bort« (Wimmer: De ældste nordiske Runeindskrifter, i Aarbflger for nord. Oldk. og Hist. 1867, S. 56). Det maa mærkes, at Præpositionen »efter« her ikke som paa Tune-St. er forbunden med Dativ, men ligesom i almindelig Oldnordisk med Accusativ; denne Sprogbrug synes at vise hen til et senere Udviklingstrin. HARIWULaFa, der i Nominativ maa lyde H— Fr, som paa Stentofte-St. skrives HARIWOLAFr, er det Navn, som i almind. Oldnord. lyder Herjulfr, paa Haverslund-St. HAIRULFr d. e. Herulfr H$rulfr, e = j-Omlyd af o). HARI er istedenfor HABJA, samme Stamme som i got. harjis, oldnord. herr; heraf tör man vel slutte, at Stammer paa ja, naar de danne förste Sammensætningsled, i disse Indskrifters Sprogform forandre ja foran Konsonant til i. — WULaFa skrives med O i Stammestavelsen paa Gommor- og Stentofte-St.; det betyder «Ulv». W er bevaret i Fremlyden foran O, U, ligesom
