Hjörúlfs; men dette kan ikke være rigtigt, ti det udlydende s i Gen. sg. af Hankjönsstammer paa a gaar i Oldnordisk saalidt som i noget andet germansk Sprog over til r og kan da her ikke fremtræde som ʀ; desuden har vi en Gen. sg. af en Hankjonsstamme paa a i HNABDAS Bo. Det bliver derfor nödvendigt her at sé et Patronymicum i Nom. sg. masc. — Wimmer S. 54 finder her Nom. af en ja-Stamme, og samme For klaring er mig tidligere meddelt af Lyngby, der sammenligner oldindiske Patronymica som Dhaumja af DhUma. Men den Om stændighed, som de begge nævne, at Patronymica paa ja ellers ikke bruges i germanske Sprog, vækker hos mig stor Tvil om, at denne Forklaring er den rette. Hertil kommer, at vi i den ældre Jærnalders Runeindskrr. ellers finde de velkjendte Patro nymica paa inga, saaledes, som vi har seet, i Guldhornets BOLTINGAr. Derfor forekommer det mig, at man her maatte vente HAERUWULaFINGr; samme Mening udtalte Munch i Ann. f. nord. Oldk. 1848, S. 280. Men jeg har ingen Lyst til at tage min Tilflugt til en Skrivfeil, og jeg tror derfor, at man snarest maa antage, at Tegnet for NG (*, hvis dette endnu brugtes paa Blekingindskrifternes Tid), som enhver samtidig Læser med Lethed kunde foie til, er udeladt af Runeristeren paa Grund af det knappe Rum, da han ikke vilde dele Navnet i to Linjer. Den ældre Jærnalders Runeskrift frembyder flere Eksempler paa forkortet Skrivemaade; dog er det mest Vokaler, som udelades.
WaRAIT RUNAʀ = reit rúnar. — ÞAIAʀ maa staa attributivt til RUNAr og betyde «disse», men Formen véd jeg ikke sikkert at forklare. Man kunde tænke sig, at þajar var den Form, hvoraf oldn. þær havde udviklet sig, men dette forekommer mig ikke sandsynligt, þær forholder sig til got. þōs, ligesom (var til got. tvōs; þær, tvær er vistnok nærmest opstaaede af þār, tvār, der forekommer i Gammelsvensk; Omlydsvokalen æ er her fremkaldt ved r, der i Oldnorsk ofte, navnlig hvor det er opstaaet af s, virker omlydende ligesom i paa den forudgaaende Vokal (jfr. Blomberg bidrag till omljudsläran, S. 17 f.), f. Eks.
- oldnorsk berr = dansk og svensk bar = litau. básas
- heri = hare = tydsk hase
- ker = kar = got. has
- ver = sv. var, dansk vår af Roden vas klæde
- lær = lår
- fær = får
kørinn, kerinn = koren, kåren af kosinn
