Spring til indhold

Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/339

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
ør-, er- Præfix med privativ Betydning = sv. ur-, or-, gammeldansk or-; forkortet af ór = got. us
dýrum (Subst.) = glsvd. diurum = got. diuzam

At der i Gammelsvensk (f. Eks. i Vestgöteloven) foruden þar (= oldnorsk þær) ogsaa forekommer þær, modsiger ikke denne Forklaring, li en saadan Indvirkning af r paa den forudgaaende Vokal findes ogsaa ellers i Svensk, saaledes hæri Ostgotel., heri Gutl. og endnu i svenske Bygdemaal hara, ært, ard Hare (se Rietz). — Men selv om man vil udlede par af en ældre Form pajar, hvilket man efter min Mening ikke bor, saa staar det tilbage at forklare denne fra got. pos, sanskr. tås af vigende Form pajar. I denne synes til Pronominalstammen pa at være foiet Pronominalstammen ja, hvorved den paapegende Betydning mulig er bleven forstærket. Tor man finde en lig nende Dannelse i oldnorsk Nom. sg. mase. fem. sjd1), der har samme Betydning som pessit eller i oht. dio, oldsaks. thia = pær? — Dietrich Blekinger Inschr. S. 20 bemærker, at Hunkjonsformen paiar aldeles svarer til Hankjonsformen pair for paiir. pair er her feilagtig forklaret, det er opstaaet af got. pai ved TilfSielse af r fra Substantivboiningen ; men der kunde dog være dem, som efter denne Ytring af Dietrich vilde tænke sig, at Tvelyden ai i paiar var overfort fra Hankjonsformen pair. Denne Forklaring forekommer mig dog meget betænkelig, uagtet Tvelyden i Oldnordisk er overfort fra þeir = got. þai og Dat. pl. þeim = þaim til Dat. sg. m. þeim = got. þamma, Gen. sg. f. þeirar = got. þizōs, Dat. sg. fem. þeiri = got. þizai og til Gen. pl. þeira = got. þizē m. n., þizō f.[1]

Indskriften maa altsaa oversættes: Efter Herjulv ristede Haadulv Hjaarulvs Sdn disse Buner.

Herjulv maa sikkerlig have været i Slægt med Haadulv, mulig hans Broder. Om den Haadulv, til Minde om hvem Gommor-Slenen blev reist, er den samme som han, der satte Istabystenen, lader sig neppe afgjöre. Ogsaa Stentofte-Stenen nævner Haadulv og Herjulv, men at denne sidste Indskrift er fra

') Eller er tjd opstaaet af aé ad, aé au, omtrent som jdrn af isarnl jfr. ital. guello, queato, ijui af eccu'ille, eccu'itte, eccu'hic. sjd er ikke fundet i Dansk og Svensk, derimod forekommer i Olddansk sdsi, arUi. ') Tvelyden bor i peira vist ikke forklares af Tvelyden i sanskr. tfaham m. n. for taisani og i fteirar, peiri ikke ved Omsætning af j i sanskr.

tasjas, tasjai.

  1. 2