Spring til indhold

Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/340

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

en yngre Tidsalder, skal jeg senere soge at vise. — Vi har mange Sidestykker til hvad her er Tilfældet, at flere Medlemmer af samme Slægt bære sammensatte Navne, i hvilke andet Led er det samme, saa at fårste Led egentlig giver Særkjendel for hver Person ; ligeledes er det almindeligt, at Faders og Sonners Navne danne Alliteration sammen. — Det vil vist være spildt Umage at lede efter den her nævnte Æt i de heroiske Oldsagn.

Allerede i det foregaaende er som Vidnesbyrd om, at Sproget i Istaby-Indskriften er nordisk (skandinavisk), fremfort Brugen af H som Tegn for a; det samme tår vel sluttes af Böiningsformer med ʀ i Udlyden.

Istabyindskriften tilhårer et senere Trin i Sprogets og Skriftens Udvikling end de i min fors te Artikel behandlede Indskrifter i den ældre Jærnalders Runer. Jeg skal her i Korthed sammenstille de Punkter, hvoraf jeg slutter dette:

ár-Runen "i er Tegn for a og Js-Runen F Tegn for en dunklere Vokallyd.

I Nomin. sg. af Hankjfinsstammer paa a er Stammens ud lydende Vokal falden bort.

I Acc. sg. af Hankjonsstammer paa a er Stammens ud lydende Vokal svækket til den dunkle Vokal, som betegnes ved F. Dog kan en saadan Svækkelse i Udtalen have været tilstede, hvor den (som f. Eks. paa Gommor-Stenen) ikke er udtrykt i Skrift.

Ar i Acc. pi. f. RUNAʀ, ÞAIAʀ i Modsætning til RUNOʀ Varnum.

AFaTʀ forbindes med Accus., medens AFTER Tune i samme Uetydning forbindes med Dativ. AFaTr er mindre oprindelig Skrivemaade end AFTER Tune baade deri, at Vokalen efter T er udeladt, og deri, at Ordet er skrevet med Y ikke med R; dog har der paa Tune-Stenens anden Side rimelig staaet AFTEʀ og Varnum-Stenen har UBAʀ.

I Ordet «Ulv» har Istaby-St. U i Stammestavelsen, medens Gommor- og Stentofte-St. har bevaret den ældre Form med O.

HAERU er senere Skrivemaade end ERILAʀ Varnum Lindholm.

Derimod har Istaby-Stenen kun den ældre Runeform Y, medens den yngre Å allerede er overveiende paa Varnum-St.

Disse Punkter maa sees under ett og i Sammenhæng med Sproget og Skriften i det hele; losrevne vil mine Grunde let kunne latterliggjöres: en Skrivemaade som HAERU har jeg selv