Spring til indhold

Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/341

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

betegnet som sporadisk, HERU kunde da let igjen senere dukke op; og Svensk har jo den Dag idag »runor« »efter«.

Uagtet Istabystenens Indskrift saaledes efter min Mening er yngre end Guldhornets, Tunestenens og Varnumsteneus, er den dog ikke ved en brat Kloft adskilt fra disse: Sproget som Skriften er i det hele det samme. Vi tor derfor i alle disse Mindesmær ker finde Vidner om ett og samme Folks Liv og Virken. Men jeg har ved Sammenligning af Indskrifterne troet at spore, hvorledes særlig nordiske Charaktertræk mér og mér træde frem.


Björketorp, Bleking

(Stephens S. 165 — 167).

Stentoften, Bleking

(Stephens S. 169 f.).

Indskrifterne paa disse to Stene , de mest omfangsrige af alle nordiske i den ældre Jærnalders Runer affattede Indskrifter, maa siges hidtil at være i sin Helhed uforklarede. Efterat Flere, blandt hvilke Finn Magnusen, allerede havde sogt at tolke Bjorketorp-Stenens Runer, men i det hele uden Held, blev Tegning af Stentofte-Stenen, som staar i nær Forbindelse med hin, for tørste Gang meddelt afWorsaae. Munch fandt da (Ann. f. nord. Oldk. 1848, S. 281 f.) Navnene HAÞUWOLAFʀ og HARIWOLAFʀ paa Stentofte-St. , pegede paa (Verbalformen) GAF efter det furste af disse Navne og gjorde opmærksom paa, at flere af Ordene paa de to Stene er de samme; men Indskrifterne i det hele erklærte han for saa gaadefulde, »at deres Forklaring, hvis den overhoved er mulig, snarere vil blive et lykkeligt Tilfældes, end vedholdende Gransknings Vcrk». Enkelte andre Ord i begge Indskrifter er senere med nogen Rimelighed forklarede, men de Forsog til fuldstændig Fortolkning, som er gjorte, vil neppe tilfredsstille nogen; heller ikke til den af Conrad Ilofmann «Ueeber einige Runeninschriften« (i Sitzungsber. der königl. Baier. Akademie der Wissensch. 1866) givne Forklaring kan jeg uden i Enkeltheder slutte mig, men jeg maa dog være den skarpsindige og lærde Forfatter taknemn. lig for flere nyttige Vink og interessante Bemærkninger i hans Afhandling, ligesom hans Behandling af Sporsmaalet om, hvilket Folk de i Norden fundne Mindesmærker med Indskrifter i den længere Rækkes Runer tilhore, ikke lider af den Ensidighed, for hvilken hans Landsmand Dietrich neppe vil kunne frikjendes. Et talende