hvilken Björketorp-lndskr. tilhorer, allerede være indlraadt, men den er ikke udtrykt: ligesom U her betegner ^ (t-Omlyd af ii), saa vil vi i det folgende sé, at e U'-Omlyd af a) betegnes ved A og 9 eller æ |i'-Omlyd af tf)-ved O. I Begyndelsen af Linje 2 deler jeg liTI Ar. UTl = tlfc" ude. —'■ Ar véd jeg kun at forklare som «er», 3 Ps. sg. Præs. lodic. af Verbet «være». Da vi af SAr i L. 1 sé, at den relative Partikel lier allerede har Formen med r for s, saa maa vi ogsaa i Verbalformen «er» vente r for s. Skrivemaaden med A, der her snarest har været udtalt æ, er, saavidt jeg tror, heller ikke uforenelig med min Forklaring «er», da dette Ord i de garomelsvenske Love oftest skrives ær, undertiden ar, ligesaa i skaanske Lov ær. Dog maa denne Skrivemaade med A, ligesom R (ikke S|, henvise til et forholdsvis sent Tidspunkt; li Vokalen er her ikke opstaaet af a ved i'-Omlyd , og endnu i svenske Huneindskrr. med skandinaviske Runer findes skrevet is. I det folgende WELADAUDE er DAL DE aabenbart Nom. sg. = dauåi Dod ; naar Sproget er almindelig Oldnordisk, saa kan D i lndlyden ikke længer vække Tvil: det betegner det aandende &. Om WELA derimod har jeg kun usikre Formod ninger at fremfore. Det er vel snarest Adverbiet «vel», glsv. vad, der paa glsvenske Runestene skrives UAL og UEL; hvis dette er rigligt, saa synes Ordet her at maatte betyde »vistnok«, i hvilken Betydning det ubetonet bruges baade i gammel og ny Tid, jfr. 6lafs s. Tr. Heimskr. C. 68: pelta mætti veråa vel pinn bani. Dog tor jeg af Formen WELA ikke slutte, at det op rindelige a i dette Ord, som vi finde f. Eks. i got. vaila, endnu var bevaret paa den Tid, da Bjorketorp-lndskr. blev indhuggen, ti dertil er dennes Sprogform i det hele for lidet oprindelig; men jeg antager, at A her i Skrift er tilfoiet imod Udtalen paa Indskriftens Tid ligesom i HAERA =• hér og i GINARLNAn = ginnrdnar. 1 denne Tilfoielse ser jeg en Stræben efter at give Sproget og Skrivemaaden et antikt Udseende; den er en Efter ligning af Skrivemaaden i ældre blekingske Indskrr. med den ældre Jærnalders Runer, i hvilke Sproget stod paa samme Trin som i Istaby-lndskriften. Forsog paa at efterligne en tidligere Periodes Sprogformer og Skrivemaade foreligger tydelig i andre Indskrr. med skandinaviske Runer, saaledes paa Råkstenen i Ostergotland. Her vil jeg navnlig sammenligne Arjastenen i Sodermanland (Bautil 698; Lilj. R-U. 968; ny Tegning vil findes hos Stephens S. 635), der gjærne tilfoier en Vokal i Ordenes
