ikke nødvendigt, se f. Eks. Helgakvida Hund. I, 35: par mun Hoibroddr Helga firma . . . sd er opt hefir ornu sadda; prymskv. 32 : drap hann ina oldnu jotna systur, hin er brdåfjdr of bedit hofdi. Paa Aarsstenen (Aalborg Amt) maa SAr nodvendig være = sd er, hvis den Forklaring, som jeg har givet i Tidskr. f. Philol. VII, S. 260, er den rette. Lyngby forstaar derimod her SAr som sd og tror, at Meningen er: den (Stenen) skal nævne Valtoke d. e. bringe hans Navn til Efterverdenen; men selv om denne Opfatning af UALTUKA og NAFNI er den rette , vil jeg heller forstaa SAr som sd er, ti et Ord af den ene Sætning kunde lettere slynge sig ind i den anden, naar den sidste var den forste underordnet, end naar de var uafhængige af hinanden. Jeg tror derfor at kunne tyde SAr i Bjorketorp-Indskr. som id er; dog maa jeg gjore opmærksom paa, at sar i Glsvensk kan bruges for «den som«, uden at det derfor er sagt, at det etymologisk skaj forklares af sd -+- er. Af Dybeck Runurk,fol. 150 (Skilstad, L'pland): RÅpl (R4N) SA KUNI sé vi, at sd i Glsvensk kan bruges med Betydning af «den som», idet Relativet ikke udtrykkelig er betegnet; naar vi nu i Lilj. Run-l'rk. 947 (Nyble, Sodermanl.) læse: rapi sait huni, saa maa vi vel her snarest tage saR som Sideform til sd brugt med Betydning oden som«, ikke som Sammensætning af sd -+- er. Da sd kan bruges saa, at det i sig indeslutter Relativet, og da paa den anden Side sd er kan bruges saaledes, at sd i Kasus retter sig efter den relative Sætning, saa bliver det i Glsvensk (og Gldansk) vanskeligt overalt at afgjore, hvor sdr er Sammensætning af sd og er og hvor det er Sideform til sd; men ialfald tror jeg at have retfærdiggjort Oversættelsen «den som« for SAr paa Bjorketorp-St. Andet Ord 5AT er substantivisk brugt; man maa tænke til et Substantiv af IntetkjOn med Betydning »Mindesmærke« eller lign. (som kumbl, merlci). Pronominet har her (uden enklitisk tilfdiet si) stærkt paapegende Betydning « dette«, lige som undertiden i Indskrr. med de skandinaviske Runer: RUNAr PAr Rok (Ostergotl.); 1 pAlM HAUKl Fjællerad (Aalborg Amtl; KUMBL pAUN Slesvig (hvor pAUN vistnok kun er en anden Form for pau). Ligedan er det paapegende Pronomen sat alene paa Forsaringen, Helsingl. : KIRpU SIK plTA (A)NUNR . . . AUK UFAK.
BARUTr er = brjjtr. Omlyden maa i den Sprogform,
