Spring til indhold

Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/353

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

til læti (Rydq. II, 226). Udtrykkene ergi og argr tillagdes Seidmand og Seid: þessi fjolkyngi (seid) fylgir svá mikil ergi, at eigi pélti monnum skammlaust vid at fara Yngl. s. Cap. 7; fremr þetta (seid) med allri ergi ok skelmisskap Gisla s. Surss. S. 31 ; pik sida (siga Hskr.) k6du . . . ok hugda ek pat args ådal Lokasenna V. 24. Jeg forstaar derfor ginnrdnar ærgju om tryllekraftige Runer, som brugtes ved Seid. FALAH d. e. FALH. Dette forklarer jeg som oldn. fal, got. falh af oldn. fela, got. filhan1). Spor af dette Verbums stærke Boining findes ikke alene i Oldnorsk, men ogsaa i FULKIN paa Karlevistenen, i glsvensk dagfulghit, infulghit (Rydq. I, 431). I Bjorketorp- Indskriftens Sprog skulde man vente fal, jfr. SPA, OAG. For at forklare H i FALAH kunde man tænke sig, at Udtaleformen i Bleking paa den Tid, da Ind skriften blev indhuggen, virkelig var falgh, hvori da gh maatte skyldes Indflydelse af fulghin; man maatte da ogsaa antage, at Formen i Flertal var fulghu, ikke fdlu. Men dette forekom mer mig usandsynligt; jeg tror snarere, at H maa være brugt ved Efterligning af Skrivemaaden i ældre Indskrifter med Sprogform som Varnumstenens. — fela i rdnum, i skdldskap, yrkja fålgit siges ofte om at udtrykke noget paa en dunkel, forblommet Maade i Digtning; paa lignende Maade er FALAH her forbundet med GINARUNAr, der maa opfattes som Produktobjekt: skjulte Runer d. e. indhuggede hemmelighedsfulde Runer.

Det folgende Ord læser jeg AK. Om Y — K har jeg talt i min Forklaring af Vamum-St. S. 239. At en Bracteat (Thomsens Atlas No. 80, Stephens No. 17) baade har Y og <, begge Former flere Gange, kan ikke anfores mod denne Læsning, allerede fordi denne Bracteatindskrift er uforklaret (Dietrichs Forsog i Haupts Zeitschr. f. deutscb. Alt. Neue Folge I, S. 69 —72 kan jeg ikke lade gjælde for en Forklaring) og sikkerlig uforklarlig. Stephens læser Y her som L, men herfor finder jeg ingen Stolte og L har paa Bjorketorp-Stenen ellers sin almindelige Form ; ligesaa ugrundet forekommer mig Finn Magnusens Læsning som Y, Dietrichs og Hofmanns som M (Dietrich tillægger ogsaa Y Be tydningen M, medens Hofmann rigtig læser dette som r). AK véd jeg kun at forklare som «jeg»; det forudsætter Udtalen cek, ligesom Ar i L. 2 har været udtalt ær. æk har 'i Dietrich forklarer FAL som Præter. af fela, men adskiller derfra de folgende Bogstaver All