da varet den blekingske Form for «jeg», der i glsvensk almindelig heder iak, jak, i skaanske Lov iak, i ældste Haandskrift af jydske Lov æk, jfr. Lyngby i Antiqv. Tskr. 1858—1860 S. 245 f. Formen AK her vækker Tvil, da æk ellers ikke kjendes fra disse Egne; kun i svenske Bygder, som ikke ligge fjærnt fra Norge, finde vi ellers Former med Vokalen e og i; og A kan dog ikke være Tegn for Lyden ja. Jeg vover dog at fastholde min For klaring, ti vi har neppe Midler til at bestemme, hvor gammel Formen tak er i Svensk og i Ostdansk ; det fortjener at mærkes, at Runeindskriften paa en Dobefont, som nu findes i Hosmo, Sodra More hårad i Smaaland (Sjoborg Saml. f. Nordens Fornålsk. 2, 91; Lilj. B-U. 1971), har IK (hvis dette ikke er Feil i Af skriften for IAK), medens Ordet der i Bygden nu heder jag, ja (Linder om allmogemålet i Sodra More hiirad, Uppsala 1867, S. 18).
HADʀ forstaar jeg som Navnet Haddr i Apposition til AK; altsaa i oldnorsk Form rtinar . . fal ek Haddr. Udtryksmaaden er her aldeles den samme som den , vi har fundet i flere Ind skrifter med den ældre Jærnalders Runer, f. Eks. EK WIWAʀ Tune, EK ERILAʀ Varnum.
Haddr forekommer ogsaa ellers, skjont sjælden, som Mandsnavn : Haddr harii fra Telemarken kjæmpede mod Harald Haarfagre i Havrsfjord, og det er vistnok (som allerede N. M. Petersen i Danmarks Historie i Hedenold har ytret) denne samme Kjæmpe, som Digtningen lod deltage i Kampen paa Braavoldene; af Egils saga kjende vi Vikingen Haddr fra Nordhordland; det sammen satte Navn pérhaddr forekommer oftere paa Island. Navnet maa udledes af haddr langt udslaget Haar; deraf er ogsaa dan net det i Sagnet viden om i Norden velkjendte Mandsnavn Haddingr og Hodd, hvilket et Ævenlyr nævnte som Navnet paa Jotunen Svades Datter, der ægtede Nor *).
OAG forstaar jeg som 6ag «jeg frygter«. Vi kjende fra is landske Haandskrifter den Ejendommelighed, at k svækkedes til g i fdrste Persons Pronomen, naar dette enklitisk sluttede sig til en Verbalform, som endte paa en Vokal, paa samme Tid, som k holdt sig uforandret,' hvor Pronominet stod alene.
') Munch er efter min Mening paa Vildspor, nanr lian (Norskt Maanedskrift 3, S. 13j) formoder, at Haddr, Navnet paa Braavoldkjæmpen, er telemarksk Udtale for Ilallr. Udtalen dd for II kan umulig være saa gammel , og desuden spores Navnet Haddr i langt videre Omkreds end denne Udtale.
