læggel norrcenu. Adjektivet norrænn findes, saavidt jeg véd, i Svensk og Dansk ellers kun i Betydningen «norsk»; i Glsvensk forekommer det kun i Vestgdteloven i Formerne norcen, noren, norin (Rydqvist II, S. 411); i Dansk paa Egaastenen i Jylland: KITILS pIS NDRUNA (Nord. Tskr. f. Oldk. II, S. 243). I Oldnorsk er ligeledes den faste Betydning (hvor Ordet ikke bruges om Vinden) «norsk»; kun paa enkelte Steder (som nævnes f. Eks. i Fritzners Ordbog) bruges Ordet, hvor Talen egentlig er om hele Norden: i den af Sturla Thordsson forfattede Haakon Baakonssdns Saga (Fms. X, S. 76 l'.i kaldes Absalon provincialis af ollum prédikara klaustrum i norrænni tungu, hvilket skal gjengive den latinske officielle Benævnelse provincia de Dada (Munch norske Folks Hist. 4de Dels 1ste Bind, S. 1 62). Her maa Ud trykkel forklares saaledes, at den islandske Forfatter har sammen fattet Sproget i hele Norden under én Benævnelse og dertil har brugt det Navn, som egentlig tilhorle hans Modersmaal, det særlig »norske« (af Nordmænd og Islændinger talte) Sprog; dette stoltes ved Sammenligning med Fms. XI, S. 412: tungan kom með þeim (d. e. Tyrker og Folk fra Asia) nordr higat, er vér (d. e. Islændinger og Nordmænd) kbUum norrcenu, ok gékk sti tunga um Saxland, Danmork ok Svtpj6d~, Noreg ok um nokkurn hluta Englands. Paa lignende Maade kan Udtrykket norrænn om Træl i Olafs s. helga Chria 1849, cap. 124 opfattes. Men at den blekingske Runerister skulde kalde de i hans Hjem alminde lig brugte Runer • norske«, synes mig utænkeligt. Den eneste Udvei, jeg 5iner, er folgende: da norrænn egentlig betegner «som kommer fra nord, nordlig», hvilken Betydning Ordet har bevaret ind i Nutiden, hvor Tale er om Vinden, saa har det vistnok engang været brugt om Folk og Sprog i en mere om fattende, mere ubestemt Betydning, og saaledes synes norræna her at være brugi om nordisk Sprog (og Skrift). Denne For klaring af NORONU nævnes kun med stor Tvil, og selv om den holder Stand , tor jeg af Udtrykkene her i Indskriften ikke slutte noget om de to Skriftarters Oprindelse. Endogsaa Rune risterens Forestillinger om deres Forhold til hinanden lader sig deraf neppe sikkert bestemme: han synes at kalde den kortere Rækkes Runer «nordisk» Skrift, og i Modsætning dertil inaa han da vel have tænkt sig den ældre Jærnalders Runer som »Sydmænds« Skrift. Runeristeren synes, hvis min Tydning af de nævnte Ord ikke er forfeilet, at have forestilt sig, at den Stamme, hvortil han selv horte, og den Skrift, den brugte, var
