er betegnet ved + ligesom i det tilsvarende RUNORONU Bjork., medens N ellers paa S skrives t (dog maaské med Undtagelse af én Gang i 3dje horizontale Linje). Ogsaa fra andre, nu vist nok tabte, ladskrifter med den længere Rækkes Runer nm Ord være overfarte til Stentofte-Stenen og vilkaarlig sammen stillede med Ord fra Bjorketorp-Stenen. Saaledes maa Navnene HA^UWOLAFb S. a3 og HARIWOLAFb S. a4, som vise en Sprogform, der peger Aarhundreder bagenfor det lite Aarhundred, men som Runeristeren sandsynlig har forstaaet, efter min Formodning være laante fra en Indskrift, hvis Skrift og Sprogform i det væsentlige har stemt overens med IstabyStenens og, som det synes, fuldstændig med Gommor-Stenens (denne skriver ligesom Stent. for A $, ikke h som Istaby-St., har ligesom S. begge Tegn * og F , har Stammeformen WOLAFA som S., ikke WULaFa som Ist. ; dog ligner S-Runen paa Gommor-St. mere Bjorketorp-Stenens end Stentofte-Stenens). Hvis Stentofte-Indskriften i sin Oprindelse har noget saa vilkaarligt ved sig, saa kan MA i Slutningen af S. a 4 ikke længer undre os; det er vel Begyndelsen af et Ord, som Runeristeren har laant fra en anden Indskrift, men hvis Slutning han ikke bar taget med.
I det foregaaende har jeg vovet at udtale den Formodning, at Stentofte-Indskriften ikke tor sættes længer tilbage end til et godt Stykke ind i Ilte Aarh. og at vi i 5te og 6te Linje har almindelige oldnordiske Ord, kun skrevne paa en affekteret gammeldags Maade og tildels forvanskede, som Laan fra Björketorp-Indskr., i skrigende Modsætning til langt ældre Navneformer i 3dje og 4de Linje; jeg formoder da ogsaa, at Ligheden mellem GESTUMʀ S. a 2 og oldn. geatum ikke er tilfældig, men at vi i de to forste Linjer har almindeligt oldnordisk Sprog dog med affekteret Efterligning af en ældre Tids Former. Vistnok viser Sammenligningen med beslægtede Sprog, at den nordiske Endelse m i Dat. pi. forudsætter en ældre Form mr, der har holdt sig i oldn. tveimr, primr, hvormed baade Hofmann S. 121 og med Tvil Wimmer S. 59 jævnfore GESTUMr, men det fore kommer mig ikke sandsynligt, at denne Endelse mr skulde bave holdt sig i Bleking ved Substantiver til langt ind i Ilte Aarh.; jeg skulde derfor være tilbOielig til i GESTUMr at finde affekteret Stræben efter gammeldags Sprogform, jfr. FIMR for «ifem» paa Rok-Stenen ved Siden af FIM. Hvad jeg her fordvrigl nævner om de to förste Linjer, skal kun gjælde som Indfald.
