I NIUHA (foran GESTUMʀ) véd jeg ikke at finde andet end en Form for niu «ni», hvilket Talord Hofmann finder i de tre tørste Runer NIU; Formen NIUHA er da opslaaet ved forfeilet Efterligning af en ældre Tids Sprog, ti i det virkelige levende Sprog kan den aldrig have været brugt. A kan have været tilfoiet ligesom i WELA, HAERA, GINA Bjorketorp og SINA o. s. v. paa Årja-Stenen, H ligesom i FALAH BjOrketorp, hvor dog h oprindelig har hdrt hjemme. Netop af Talordene finde vi paa Rokstenen Former, som ikke vel kan have været i Brug i Folkemunde, dengang Indskriften blev ristet, men som skyldes Lyst til at efterligne en ældre Tids Sprog; nogle af disse Former paa Rokstenen er rigtig dannede og maa engang have været brugte i det levende Sprog, som TUALFTA, men jeg tviler, om FIMR = fimm og FIAKURA d. e. fjagura Acc. og F1AKURUM d. e. fjagurum Dat. af «fire» nogensinde har været brugte i svensk Folkesprog.
I förste Linje synes BORUMʀ aabenbart ensartet med GESTUMʀ og maa da ligeledes være Dat. pi.; mulig tor det sammenlignes med oldnorsk burum af burr Son, got. baur ijlr. Hofmann S. 121). Da BORUMr i L. I er ensartet med GESTUMn i L. 2, saa drives man næsten uvilkaarlig til med Hofmann S. 124 at sammenstille det forudgaaende #lftN* i L. 1 med 1>IINF i L. 2, saa at forste Rune % skal sige det samme som N (Afvigelsen i Udlyden, hvor L. 2 har F, men L. I #, synes at være uden dybere Betydning). Men da % i StentofteIndskr. er det regelrette Tegn for A, synes det alene at kunne skyldes en Feil, hvis samme Rune i samme Indskrift betegner N[1]. Hvis vi turde formode, at ogsaa de to forste Linjer var
Rigtignok synes % paa Skjern-Stenen (Viborg Amt) at være brugt én Gang for N eller NN. Den forste Sætning i dennes Indskrift lyder: SZSKIBApB (eller efter Thorsens Læsning Kunemind. S. 66 SASKIBlpB) BISpl ST1N K1NULFS TUTIr AT UplNKAUR VSBIARNAr SUN «bfs*» TUBA UK HIN TUBUTIN FASTA, hvilket jeg i oldnorsk Sprogform gjengiver saaledes: Sasgerdr reUti »tein, Oinul/s dåttir, at Otirikdr Bfabjarnar run, pann dyra ok hinn dråttinfasta. Forste Led i Kvindenavnet SAS-KIBApB staar maaské 1 Forbindelse med Mandsnavnet SASUB Fjenneslev-St. og andensteds, SUSUB SandbySt; A (el. I?) i XlBApB (KIBIpBl) tager jeg som Hjælpevokal. Ginil/r, der allerede er formodet af Jessen i dette Tid skr. V, 290, betyder vel d. s. s. Ulfr gtnandi. Navnet Husbjorn forekommer ogsaa Lilj. R-U. 325. Med Tillægget pann dyra jfr. pann gåita Lilj. R-U. 1576. Sam mensætningen dråttin/aitr er som oldn. drullmhoUr.
23'
- ↑ 1
