ligesom i andre skandinaviske Indskrifter, har holdt sig. At aS derimod (som f'orste Sammensætningsled) har opgivet Stammens udlydende Vokal, uagtet Ordet i ældste Norsk folger u-Stammernes Bdining, stemmer overens med Forholdet i andre ger manske Sprog, saaledes oldeng. os i Modsætning til sunu.
Bleking (som her kan stilles for sig selv) bliver mærkelig der ved, at vi her 6nde de ældre og de yngre Runer mindst ad skilte. Vi har i Bleking paa den ene Side de yngste Indskrifter i den længere Rækkes Runer (der i Brugen af % som det al mindelige Tegn for A afvige fra Guldhornets Skrift og stemme overens med de skandinaviske Runer); paa den anden Side synes vi paa SOlvesborg-Stenen at have den mest antike Ind skrift med den kortere Rækkes Runer (der i Brugen af P = W peger ud over den kortere Række); næst den synes flere Ind skrifter fra Danmark og navnlig fra de danske Oer at fOlge. Ingen svensk Indskrift med skandinaviske Runer synes mig saa antik som de ældste danske ; men flere svenske række igjen, som jeg tror, længer tilbage end nogen norsk Indskrift af samme Slag.
I Anledning af Dr. E. Jessens ’småting vedrørende runeindskrifter’ No. 6.
Efterat det foregaaende var skrevet, har jeg modtaget 3dje Hefte af Aarbåger for nordisk Oldkyndighed og Historie for 1867, hvori Dr. E. Jessen har meddelt kritiske Bemærkninger til mine i Tidskr. f. Philol. VII, S. 211—252 trykte Bidrag til Tyd ning af de ældste Runeindskrifter. For denne Kritik maa jeg være ham meget taknemmelig. Vistnok tror jeg, at Forvoven hed ikke vel kan undgaaes ved Undersøgelsen af et Æmne, hvor vi har saa faa Forudsætninger og sikre Holdepunkter; det bliver kanske sent at komme frem, naar man ikke af og til vover at træde der, hvor man kan gjdre et Feiltrin. Men hvis man ikke skal fjærne sig saa langt fra fast Grund, at man ikke kan hjælpe sig tilbage igjen, er det jo rigtignok aldeles nödvendigt, at man har paa det rene, hvor der er trygt og hvor ikke.
Jeg indrömmer villig, at jeg i mit Forsög ikke har været varsom nok, at jeg ikke tilstrækkelig har fremhævet, hvad der er godtgjort og hvad ikke (og det bliver vel desværre ikke bedre for Fremtiden; jeg kommer sagtens ofte, naar jeg vover mig frem med löse Formodninger, til at forsomme tydelig at betegne
