Politi-Forbrydelser, nei, nei med Maade, til en vis Grad og saa med Smag og Dannelse, den gjør Livet beqvemt og nydelsesrigt — men er det dog ikke for meget at gjøre den til Alvor og Dannelse!
Nei, naar Du skal læse Guds Ord for at see Dig i Speilet, saa maa Du ieetvæk under Læsningen sige til Dig selv: det er mig der tales til, mig der tales om.
Der var et Menneske, som gik fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød — naar Du nu læser „men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei, og der han saae ham, gik han forbi” saa skal Du sige til Dig selv „det er mig”. Du skal ikke søge Udflugter, endnu mindre blive vittig (thi i den verdslige Verden der kan en Vittighed jo rigtignok gjøre Fyldest selv for den største Nederdrægtighed, men saa er det ikke, naar Du læser Guds Ord), Du skal ikke sige „det er ikke mig, det var jo en Præst, og jeg er ikke Præst, hvorimod jeg finder det ypperligt af Evangeliet at lade det være en Præst, thi Præsterne ere de allerværste.” Nei, naar Du læser Guds Ord skal det være Alvor, og Du skal sige til Dig selv „denne Præst det er mig.” Ak, at jeg kunde være saa ubarmhjertig, og jeg som dog kalder mig en Christen — og forsaavidt er jeg jo ogsaa en Præst, idetmindste veed vi ellers godt at gjøre det gjældende, naar det gjælder om at frigjøre os fra Præsterne, thi saa sige vi: christeligt ere Alle Præster. Ak, at jeg kunde være saa ubarmhjertig, at jeg kunde see Sligt (og jeg saae det, der staaer i Evangeliet „der han saae ham, gik han forbi”) og see det urørt! — „Desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til og saae ham og gik forbi.” Her skal Du sige „det er mig, o, at jeg kunde være saa haardhjertet, og at det, naar det een Gang tidligere er hændt mig, at det
