saa skal kunne hænde mig endnu en Gang, at jeg ikke er blevet bedre!” — Og der kom en praktisk Mand ad den samme Vei, da han kom i Nærheden, sagde han til sig selv „hvad er det, der ligger et halvdød Menneske, det er nok ikke værd, at jeg gaaer ad den Vei, det kunde jo blive en Politi-Sag, eller Politiet kunde maaskee komme til i samme Øieblik og tage mig fast som Gjerningsmanden” — saa skal Du sige til Dig selv: „det er mig, o, at jeg kunde være saa lurvet klog, og ikke blot dette, men at jeg saa bagefter kunde glæde mig derover, at jeg, da jeg fortalte en af mine Bekjendte det, kunde glæde mig over, at han prisede det som saa klogt og praktisk af mig!” — Og der kom En i dybe Tanker tænkende paa Ingenting ad den samme Vei, han saae slet ikke Noget og gik forbi — saa skal Du sige til Dig selv „det var mig, jeg Fæ, at jeg kan gaae saaledes og tosse uden at see, at der ligger et halvdød Menneske”; og saaledes vilde Du dog tale til Dig selv, hvis en stor Skat havde ligget paa den Vei, og Du var gaaet forbi uden at see den. — „Men en Samaritan reiste og kom til ham.” For ikke at blive træt af ideligt at sige „det er mig” kan Du her til en Afvexling sige „det var ikke mig, ak, nei saaledes er jeg ikke!” — Naar saa Parabelen ender og Christus siger til Pharisæeren „gak bort og gjør Du lige saa” saa skal Du sige til Dig selv: „det er mig, der tales til, flux afsted.” Du skal ikke søge Udflugter, endnu mindre forsøge Dig i Vittigheder (thi gudelig forstaaet gjør Vittighed sandeligen ikke Fyldest for Noget, men skærper blot Dommen), Du skal ikke sige: „jeg kan paa Ære forsikkre, at det Tilfælde er aldrig hændt i mit Liv at jeg er kommet ad en Vei, hvor der laae et halvdød Menneske, som var overfaldet af Røvere; overhovedet er Røvere en Sjeldenhed hos os.” Nei, saaledes skal Du ikke tale, Du skal sige „det er til mig Ordet er sagt: gaa
