87
lille Huus tilbage, hvilket hun beboede, og hvoraf hun bortleiede nogle Værelser. Hun havde gaaet meget igjennem i Livet, og var et af de aldrig noksom paaskjønnede Mennesker, hos hvem Hjertets Godhed og Blødhed træder i Stedet for Opdragelse og Dannelse, og hvem Erindringen om de egne udstandne Lidelser og Forurettelser lærer Fiinhed i Omgang, tiltrods for enhver udvortes Stilling i Livet. Med uforstilt Deeltagelse modtog hun den unge Patient, pleiede hende med største Ømhed, og aldrig kom mindste nysgjerrige Spørgsmaal, mindste udelicate Hentydning over hendes Læber.
Det var aftalt, at Claudine skulde opholde sig en Maaned hos denne Enke, hos hvem hun befandt sig saa vel, at hun ønskede aldrig at være nødt til at forlade dette Tilflugtsted, og mangengang næsten bedrøvedes over den Hurtighed, hvormed hendes Helbred og Kræfter vendte tilbage. Susanne, der jævnlig besøgte hende, bragte et Par Gange den Kone med, som hun havde udseet til Barnets Pleiemoder, men Madame Lyng, der bemærkede det smertelige Indtryk, som Synet af denne Person gjorde paa Claudine, erklærede Susanne, at Barnet ikke maatte tages fra Moderen, saalænge denne opholdt sig i hendes Huus.
Den tredie Uge af denne Maaned var næsten udløbet, da Susanne en Dag med megen Iilfærdighed kom og bragte Breve, som samme Morgen vare an-
