191
Noget. Jeg kan forresten ikke klage; det vil nok holde ud i min Tid, men mine Børn skal ikke blive rige af Det, jeg efterlader mig.
— Jeg glæder mig til at gjøre din Families Bekjendtskab. Har du mange Børn?
— Fire Pigebørn: en Datter fra min første Kone, og tre med den nuværende.
— Ingen Søn?
— Nei Gud skee Lov! Det er daarlige Tider for Sønnerne, og egenlig for Døttrene med.
— Du vilde dog vist ikke miste dem.
— Jo, ved Giftermaal, det veed Vorherre. Det vil da sige den Ældste, som er nitten Aar; med de andre Tre haster det ikke; den Ældste af dem gaaer i sit fjortende Aar, de to Yngre ere Smaapiger paa ni og syv Aar.
— Du er dog lykkelig! Du er omgiven af en opblomstrende Familie, og har det Haab at dele Sorg og Glæde for Dine Børn med deres Moder. Det har altid bevæget mig, naar jeg har mødt to gamle Ægtefolk, som gik Arm i Arm, støttende hinanden; jeg tænkte mig da, at saaledes havde de vandret sammen ad Livets gode og onde Veie; og skulde jeg misundt noget Ægtepars huuslige Lykke, saa vilde det have været deres.
— Min Kone er ung endnu, hun er kun fire og
