Side:To Tidsaldre.djvu/210

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

192

tredive Aar, hun holdes almindelig for smuk, hun er dannet og talentfuld, en udmærket Claveerspillerinde, meget afgjort i Selskaber og courtiseret af Herrerne. Min ældste Datter er en god lille Pige, som passer Huusholdningen og desuden læser med de smaa Søskende, naar min Kone ikke har Leilighed.

— Det er jo Altsammen meget skjønt; jeg haaber, du præsenterer mig for din Kone.

— Ja , den Fornøielse kan jeg gjøre mig strax, thi jeg troer nok, at hun er hjemme.

Commerceraaden sorte nu sin Slægtning op i den øvre Etage, som hans Familie beboede. I Forværelset mødte de Tjeneren, der sagde: Fruen er ikke hjemme. — Aa Sladder, svarede Commerceraaden, jeg kan jo høre hende spille derinde. — Tjeneren sagde med forlegen Mine: Ja Spillemesteren er inde og giver Fruen Time, og saa er det da det Samme, som om hun ikke var hjemme.

Gaa ind og siig, at jeg er her med en Herre af min Familie.

Tjeneren gik ind, og imidlertid bestræbte Lusard sig for at faae Lov til at gaae og opsætte sit Besøg til en beleiligere Time; og da Tjeneren kom tilbage med den Besked, at om tre Qvarteer skulde Fruen have den Fornøielse at modtage dem, rev Lusard sig løs og gik, efter at have leveret et Visitkort.