Side:To Tidsaldre.djvu/212

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

194

Ungdomsven af mig, som du gjerne kunde have modtaget.

— Men hvor kunde jeg vide, at det var saadan en Herre?

— Du vidste, at jeg bragte ham, og følgelig ønskede ham en venlig Modtagelse.

— De Folk, du bringer, pleie ikke at være af den Kaliber.

— Naar din Mand fører dem til dig, burde de dog ikke møde den Velkomst, at de skal vente i tre Qvarteer for at faae Fruen itale.

— Skulde jeg lade min Spillemester gaae og øde en Daler for den spildte Time?

— Du kunde ladet Mariane profitere af Timen.

— Nei, Maren har sine Forretninger og sin Plads i Kjøkkenet om Formiddagen.

— Pigen hedder Mariane. Jeg vil ikke høre det Navn Maren.

— Det maa du vænne dig til at høre. Jeg kalder hende Maren, det Navn er netop characteristisk for en huuslig Person.

Den unge Mariane rødmede og tog Anledning til at reise sig fra Bordet og hente Noget i et andet Værelse. Den yngre Søster Colette slog en høi Latter op.

Hvad leer du af? sagde Fruen med env red Mine.