218
for at modtage det indbudne Selskab, traadte Mariane og Colette ind, i sneehvide, simple Kjoler, med deres smukke Haarfletninger og blanke Lokker, den Førstes dunkel blonde, den Andens mørkebrune. Deres Fader, som var ene i Værelset, gik dem imøde og betragtede dem med Velbehag. Han klappede Marianes blussende Kind og sagde: Min lille flinke Huusholderske er bleven saa hed af lutter Arbeidsomhed.
Idetsamme traadte Fruen ind og sagde leende: Det er rigtig rørende at see saadan en sentimental Papa, der kjæler for de store Piger.
Fruen var meget elegant klædt og bar over sin ziirlige Kjole et overmaade prægtigt saakaldet Echarpe i glimrende Farver, indvævet med Guld.
Hvad er det for et pralende Shawl eller hvad det hedder? spurgte Commerceraaden.
— Det er et, jeg har faaet forærende, svarede hun.
— Af hvem?
— Af vor Ven Hofjunkeren.
— Hvad er Det for Noget? Tager du Foræringer af de unge Herrer? Det vil jeg have mig frabedet.
— Lad du mig om Det. Du kan nok tænke, at det er skeet paa en saadan Maade, at der intet Anstødeligt kan vaere deri. Jeg tænker nok, at mit Rygte
